Bogen til min datter – bliver bogen til børn og børnebørn
Skrevet marts 2022: Min datter forærede mig til jul – altså for 5 år siden ! – en bog med titlen: “FAR FORTÆL – Giv dine erindringer videre”.
125 sider med vel 300 spørgsmål til besvarelse og med plads til indsættelse af billeder eller hvad der kunne være med til at fortælle min historie.
Indholdet satte tankerne i gang. Det er i grunden meget lidt børn reelt kender til indholdet i forældrenes arbejdsdag. Og selv om vores børn har haft lejlighed til at være på kombinerede forretnings- og turistrejser til bl.a. USA, Rusland, Cypern, Schweiz mv. er det nok alligevel et begrænset indtryk de reelt har fået.
Et fantastisk liv – og helt sikkert ikke helt almindeligt
Mit krøllede sind fik hurtigt problemer med at besvare de mange spørgsmål. Det syntes som om spørgsmålene kørte i ring, så jeg besluttede at gå i gang på computeren i stedet.
Jeg besluttede yderligere at stoppe fortællingen omkring år 2005-2008. Mit arbejdsliv sluttede omkring 2006. Vores søn Robert var flyttet hjemmefra og blev gift i 2007. Og Pia, som havde sat hele projektet i gang sluttede på gymnasiet i 2008, flyttede på Skovdalsvej, startede sit studie på Uni. Sammenfaldene passede fint med at afslutte bogen dér.
Tilføjelser oktober 2023! – I marts 2022 anså jeg mig for 2/3-del færdig.
Men så indtraf “katastrofen”: et afsnit om familien skulle flettes ind. Skrivningen afslørede en total mangel på fakta. Min fætter Ole, som er den eneste jeg har haft jævnlig kontakt med, nåede til samme erkendelse.
Det tog ét år at finde frem til familien og i marts 2023 var manuskriptet klar med bidrag fra fætre og kusiner! Nu kunne bogen trykkes og udkomme som et påskeæg!? – Nej – der manglede min ældste kusine Gitte, der var flyttet til Tyskland som 20-årig i 1962.
Det kom til at tage yderligere 6 intense måneder at få afdækket hendes historie. Desværre viste det sig at hun var død i 2004. Hun efterlader sig en søn, som vist nok bor ved Rhinen vest for Wiesbaden. Han er det eneste familiemedlem vi ikke har kunne lokalisere trods omfattende eftersøgninger.
Da vi nåede slutningen af september gjorde vi en sidste anstrengelse med henvendelse til en halv snes lokale personregistre, aviser og adskillige privatpersoner. Ingen har kunnet hjælpe os det sidste stykke vej. 16. oktober sluttede vi af og sendte bogen til trykkeriet.
Lidt mere om den omfattende søgning kan du læse fra d. 27. oktober i artiklen: “Hvor er Christopher Heron”
Pia har givet grønt lys til at bogen bliver til både Robert, hende selv og deres børn / vores børnebørn, som jo ved endnu mindre om deres bedsteforældres liv udenfor fødselsdagenes og højtidernes sammenkomster.
PT / 26. oktober 2023